Når en lejer skal fraflytte sin lejebolig, skal du som udlejer typisk indkalde ham til et flyttesyn. Ved flyttesynet gennemgår I i fællesskab lejemålet, og der udarbejdes en fraflytningsrapport på baggrund af gennemgangen.
Fraflytningsrapporten er et dokument, der angiver alle de arbejder, der skal laves i lejemålet ved lejers fraflytning.
Lejerens konkrete istandsættelsespligt vil tage afsæt i lejekontraktens bestemmelser om vedligeholdelsespligten og i gældende lovgivning i øvrigt.
Læs med i denne vejledning og bliv klogere på dit eventuelle istandsættelseskrav ved din lejers fraflytning.
For at understøtte vejledningen zoomer vi ind på en afgørelse fra Huslejenævnet i 2023, der netop vedrører et istandsættelseskrav.
Et flyttesyn er en proces, hvor du sammen med din lejer gennemgår og inspicerer lejemålet for at vurdere dets aktuelle tilstand ved lejerens fraflytning.
Formålet med flyttesynet er at fastlægge, hvilke istandsættelsesopgaver der eventuelt skal udføres, og hvem der har ansvaret for dem.
Under et flyttesyn gennemgår I typisk lejemålet rum for rum, og der udarbejdes en detaljeret rapport, der beskriver lejlighedens stand, inventar, skader og slitage. Denne rapport kaldes for en fraflytningsrapport.
Bemærk, at hvis du lejer mere end ét lejemål ud, skal du ifølge lejeloven altid afholde ind- og fraflytningssyn ved dine lejeres fraflytning. Du skal sikre syn af lejligheden senest 2 uger efter, at du er blevet bevidst om, at din lejer er flyttet ud, og du skal indkalde din lejer med mindst 1 uges varsel til flyttesynet.
I juni 2023 traf Københavns Huslejenævn afgørelse i en sag, hvor Qvortrup Administration A/S bistod udlejeren i en tvist vedrørende et istandsættelseskrav over for lejeren ved dennes fraflytning.
Denne sag omhandler et lejemål i København, der blev udlejet til den samme lejer i en periode på 56 år og 10 måneder.
Efter det lange lejeforhold besluttede lejeren at fraflytte lejemålet primo 2022, hvilket medførte et pligtmæssigt fraflytningssyn med en tilhørende fraflytningsrapport. Både en repræsentant fra udlejeren og lejeren var til stede under synet, og begge parter kvitterede for rapporten.
Baseret på synet fremsatte udlejeren et krav om totalistandsættelse af lejemålet, da det havde tydelige tegn på slid efter næsten 57 års brug. Udlejers krav om istandsættelse af lejemålet blev begrundet i lejekontraktens bestemmelse om den indvendige vedligeholdelsespligt, som lejer og udlejer havde aftalt gensidigt.
Lejemålet var oprindeligt nyistandsat, da lejeren flyttede ind i 1965 og det var beliggende i en nyopført ejendom.
Lejeren var bekendt med, at udlejeren havde planer om at sælge lejeboligen som en ejerlejlighed efter lejerens fraflytning.
Trods kravet i fraflytningsrapporten nægtede lejeren at istandsætte lejemålet.
Da lejeren nægtede at istandsætte lejemålet i henhold til fraflytningsrapporten, blev sagen behandlet af Huslejenævnet i juni 2023.
Nævnet besluttede, at lejeren skulle afholde omkostningerne ved istandsættelsen, som blev angivet i fraflytningsrapporten, undtagen udskiftningen af visse genstande såsom et spejl og nogle hylder på badeværelset. Dette medførte en totalistandsættelse af lejemålet.
Nævnet tog ikke stilling til de anslåede omkostninger til istandsættelsen eller rimeligheden af flytteopgørelsen, men fokuserede kun på hvilke arbejder fra rapporten, som lejeren var ansvarlig for.
Selvom udlejeren ikke havde planer om at genudleje lejemålet, men derimod planlagde at sælge boligen, fritog det ikke lejeren fra vedligeholdelsespligten og fraflytningskravet. Tværtimod fastslog nævnet, at den manglende istandsættelse ved fraflytning medførte et tab for udlejeren, da nævnet forventede, at lejligheden kunne sælges til en højere pris, hvis den var istandsat.
Derfor blev udlejeren tilkendt medhold i kravet om totalistandsættelse af lejemålet ved fraflytning.
I afgørelsen fra 2023 besluttede Københavns Huslejenævn altså, at lejeren var pligtig til at foretage istandsættelse af lejemålet ved fraflytning. At udlejeren ikke havde planer om at genudleje lejemålet, men derimod ønskede at sælge det som en ejerlejlighed, var ikke afgørende for, at lejerens vedligeholdelses- og istandsættelsespligt bortfaldt, og nævnet fandt således, at lejeren var forpligtet til at istandsætte lejemålet i henhold til lejekontrakten og fraflytningsrapporten.
En flytteopgørelse er ikke det samme som en fraflytningsrapport.
Mens fraflytningsrapporten er et dokument, der angiver, hvilke arbejder, der skal laves i lejemålet, er flytteopgørelsen et dokument, der opgør de økonomiske udgifter til istandsættelsen.
Begge dele skal du som udlejer udarbejde.
Hvis du har brug for professionel bistand i forbindelse med både flyttesyn, fraflytningsrapporten og flytteopgørelsen, anbefaler vi, at du allierer dig med din administrator, som kan sikre dette.
I Qvortrup er vi dedikerede til at hjælpe den professionelle udlejer med effektiv administration og bistand. Med en administrationsaftale mellem os, varetager vi dine interesser og sørger for administration af din udlejningsvirksomhed.
Vores erfarne team står klar til at håndtere alle de aspekter af udlejningen, som du måtte have brug for.
Vi bistår en lang række professionelle udlejere, og vi arbejder hver dag målrettet på at sikre, at du som udlejer får den nødvendige bistand og opnår de bedst mulige resultater.
Med Qvortrup Administration A/S ved din side kan du trygt overlade administrationen af din udlejningsejendom til os. Vi stræber efter at sikre en problemfri og effektiv udlejningsproces, så du kan fokusere på andre vigtige aspekter af din virksomhed.
Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din udlejningsvirksomhed og sikre dine interesser som udlejer.
Qvortrup Administration A/S
Lyngbyvej 28, 2. tv.
2100 København Ø
Telefon: 35 35 43 00
Mail: qa@qvortrup-adm.dk
Åbningstider
man & ons: 09.30 – 15.00
tirs & tors: 09.00-15:00
fre: 09.00 – 13.00
CVR: 85 41 12 17
Qvortrup bruger cookies på sin hjemmeside til at behandle personoplysninger, hvilket kræver oplysning og indsamling af samtykke.
Cookies, der er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt er undtaget fra kravene om information og samtykke.
Læs mere om vores Persondatapolitik