Skattefri godtgørelse til bestyrelsens medlemmer
2023 er skudt i gang, og med et nyt kalenderår følger offentliggørelse af de takster for den det skattefrie bestyrelsesgodtgørelse 2023.
Hvad er bestyrelsesgodtgørelse?
Bestyrelsesgodtgørelse er den økonomiske, skattefrie kompensation, som kan udbetales fra foreningens drift til bestyrelsens medlemmer. Det kræver blot, at generalforsamlingen godkender udgiften.
Godtgørelsen dækker to udgiftstyper; Telefon- og internetudgifter samt udgifter til kontor, møder og porto.
Bestyrelsesgodtgørelsen skal således dække de udgifter, som bestyrelsesmedlemmet forventeligt afholder i løbet af året qua sin frivillige bestyrelsestitel. Den skal ikke modsvares af dokumentation for faktiske udgifter, da der er en forventning om, at medlemmerne har haft udgifter i valgperioden.
Hvis et bestyrelsesmedlem afholder private udgifter til driften af foreningen og dennes ejendom, skal medlemmet dog fremsende dokumentation herfor, så det kan godtgøres særskilt. Det skyldes, at bestyrelsesgodtgørelsen alene dækker de udgiftstyper, der er redegjort for ovenfor, og således ikke driftsmæssige udgifter på vegne af foreningen.
Hos Qvortrup godtgør vi et udlæg ved, at bestyrelsesmedlemmet sender dokumentation for udlægget til administrator, som enten udbetaler udlægget eller modregner det i næstkommende opkrævning fra foreningen.
Udbetaling efter generalforsamling
Da godtgørelsen er ét årlig beløb, vil bestyrelsen typisk modtage denne efter den ordinære generalforsamling.
På den måde dækker beløbet nemlig medlemmets udgifter i det forgangne år. Hvis et medlem fratræder midt i perioden, kan der ske delvis udbetaling af godtgørelsen, på samme måde som hvis en suppleant indtræder som medlem af bestyrelsen midt i en periode.
Bestyrelsesgodtgørelse 2023 – aktuelle satser
Satserne er uændret siden 2023 og fordeles således:
- Telefon- og internetudgifter: kr. 2.450 pr. bestyrelsesmedlem for 2023
- Kontor, møder og porto: kr. 1.500 pr. bestyrelsesmedlem for 2023
Sådan fastsætter I størrelsen på honorar og godtgørelse for bestyrelsens medlemmer
Det er foreningen, der ved et flertal skal vedtage, at bestyrelsens medlemmer må modtage den skattefrie godtgørelse, der kan dække medlemmernes udgifter til sit frivillige bestyrelsesarbejde.
Det kan foreningen eksempelvis vedtage på generalforsamlingen under det årlige budget.
Når budgetposten skal fastsættes, er det vigtigt at huske på, at de offentlige satser alene sætter rammerne for den maksimale skattefrie godtgørelse, som et frivilligt bestyrelsesmedlem må modtage, hvilket betyder, at foreningen frit kan vedtage en mindre godtgørelse.
Foreningen kan vedtage, at bestyrelsens medlemmer skal have et større honorar, men hvis størrelsen overskrider de offentlige satser, er der ikke længere tale om en skattefri godtgørelse, men om et honorar, hvortil der gælder andre og øvrige personlige skatteregler.
Når foreningen skal fastsætte budgetposten til bestyrelsens medlemmer, kan det være relevant at kigge ind i foreningens generelle økonomi samt at vurdere, om en godtgørelse eller et honorar kan være med til at tiltrække og fastholde dygtige bestyrelsesmedlemmer, som er villige til at investere deres frivillige tid og kompetencer i jeres forening.
Selvom bestyrelsesarbejdet skal ske frivilligt, kan muligheden for godtgørelse måske være med til motivere bestyrelsen, at dens udgifter til arbejdet bliver afholdt, når året er omme.
Læs mere
Du kan læse mere om regler for ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger på skats hjemmeside eller i vores artikel om bestyrelsesgodtgørelse 2022.
Vil I have bestyrelsesgodtgørelse i jeres forening?
Ønsker I at afsætte en post til den skattefrie godtgørelse for frivillige bestyrelsesmedlemmer i det kommende års budget? Så kontakt jeres kundechef for planlægning heraf.